|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1803 | Skals | - |
| Død : | 1848 | Skals | - |
| Alder : | 45 |
| Noter : Krobevilling i Skals. I 1830'erne må tanken om legaliseret krohold i Skals være blevet aktuelt, for i en skrivelse fra Rentekammeret af 1 september 1838, bliver der givet Anders Andersen Giversen tilsagn om bevilling til krohold, såfremt han kunne få » indrettet den fornødne lejlighed til de rejsendes bekvemmelighed «, som der ordret står i skrivelsen. Anders Giversen synes at have været længe om arbejdets udførelse, idet han først 1845 gennem overauditor Hayer indstiller, at den fornødne lejlighed er færdig, samt begærer, at den betroede bevilling må blive udfærdiget. Rentekammeret modtog Høyers skrivelse den 1. december 1845. Dernæst anmoder Rentekammeret Høyer om en skrivelse med forslag om kroholdsafgiftens storrelse, og Hayer foreslår i skrivelsc af 9. febr 1846, at »4 Rigsdaler Aarlig formenes passende«. Dette godtog Rentekammeret og meddelte tilbage, 11. april, at bevillingen var udfærdiget, hvilket kunne bekendtgøres i den offentlige presse. Først en måned senere, den 15. maj, bliver den årelange sag om krohold i Skals afsluttet med en sidste skrivelse til Hayer, hvor han får sendt "Bevillingen for at overleveres Vedkommende".Hvad fik Anders Giversen så bevilling til? Han får lov til at holde værtshus i sin gård i Skals by og til at betjene rejsende og vejfarende med værelse samt spise- og drikkevarer til fornødenhed. Endvidere står der, at der må brygges øl til værtshusholdets fornødenhed hvorimod det aldeles forbydes at brænde brændevin, da det som deraf behøves, skal tages i købstæderne eller i de med bevilling etablerede brændevinsbrænderier på landet. En ting forbydes ligeledes, nemlig at holde værtshus for sognets boere.At det sidste ikke blev overholdt, kan overleveringen berette mangt og meget om.Heller ikke loven om, at man ikke måtte have brændevinsbrænderi eller eje redskab hertil, blev fulgt. Det blev i forrige århundrede ligefrem en sport for folk selv at fremstille deres egne snapse og brændevinsredskaber, men naturligvis gemt godt af vejen på lofte og i kældre, hvis inspektion på gården skulle indtræffe. Den gård og kro, hvor der med autorisation af 1846 blev krohold, blev nedrevet i 1907. Den lå hvor den nuværende Skals Sparekasse har til huse, og den har altså intet med den i dag virksomme Skals kro at gøre. En velhavende kromand.Anders Giversen fik ikke megen glæde af sin værtshusbevilling, idet han døde allerede den 28 jumi 1848, og blev begravet 8 dage senere på Skals kirkegård. Han blev kun 45 år gammel, men efterlod en stor familie. Han var gift 2 gange. Førstegang indgik han ægteskab den 15. november 1829 med bondepigen Karen Nielsdatter af Skals. Brudgommen var 26 år og bruden 30. Parret fik 5 børn, inden Karen døde den 29. marts 1843, og Anders Giversen giftede sig samme år med pigen Mette Christensdatter Kieldgaard fra Nr Rind. I Anders Giversens 2. ægteskab fandtes 3 børn. Ved Anders Giversens død i 1848, stod enken da tilbage med følgende umyndige børn, som alle var hjemme pa fædrenegården: Anders, 18 år gammel, Niels (16), Jørgen (14), Jens (11), Dorthe Marie (5), Kristen (4), Karen (3) og Karen Marie, 1 år gammel. Som værge for børnene af første ægteskab mødte for skifteretten deres morbroder, gårdmand Laust Nielsen af Skals, og for børnene af 2. ægteskab mødte deres farbroder, husmand Peder Andersen af Hjarbæk. I skiftet, som blev skrevet af by- ogherredsskriver samt by- og herredsfoged over Hobro og Rinds-Gislum herreder, hr. Erik Hoyer, og overværet af sognefoged Christen Møller og gårdmand Niels Jensen, begge af Skals, blev den hele herlighed efter Anders Giversen opgjort til 3241 rigsdaler, dog med fradrag af den noget store gæld på 2343 rigsdaler. Tilbage blev knap 900 rigsdaler til deling mellem enken og de 8 børn. Af arven fik enken halvdelen, derefter tildeltes de 5 sønner hver en broderlod på næsten 60 rigsdaler, medens de 3 søstre fik en søsterlod hver. En søsterlod var efter datidens skiftelov det halve af en broderlod, men til gengæld blev deres evt. bryllup med tilhørende udgifter som oftest afholdt af skifteboets midler eller af den søn, som senere overtog fædrenegården. I et tilsvarende skifte afholdt efter Karen Nielsdatter i 1843 fås på samme vis et indblik i kroens økonomiske og familiære forhold. Vi kan ud fra skiftet slutte os til mangt og meget. Boets indtægter blev opgjort til 1950 rigsdaler, og der blev 1350 rigsdaler til deling mellem enkemanden og hans 5 børn. Man ser at Anders Giversen har investeret meget i kroen netop i den omtalte periode, hvor han opretter og får bevilling på krohold. Et andet interessant emne er børnenes arv. Sønnerne modtog i mødrene arv 150 rdl., medens deres fædrene arv er blot 60 rdl., i alt 210 rdl., hvortil kom en god klædning og et par støvler, som i alt blev sat til 80 rdl. Det var altså 5 meget holdne gårdmandssønner, der udgik fra kroen, når de 300 rdl. sammenlignes med prisen for en ko, der vurderedes til 15 rdl. Krogårdens indretning og udstyr I ovenomtalte 2 skifter findes hele gårdens bohave og løsøre opnoteret. Her skal blot det vigtigste omtales. I beboelseslængen fandtes 7 rum. 1. Gæstekammeret var udstyret med 2 senge til 54 rdl. 2. I storstuen fandtes 1 chatol a 8 rdl., afdødes klæder a 20 rdl., 1 dragkiste, 6 rdl., 1 bord med 6 stole, 3 rdl. samt 1 fyrbækken og 1 spejl til 1 rdl. 1 mark. 3. Dagligstuen var møbleret med 1 bord og 2 bænke samt 1 kakkelovn til 12 rdl. 4. I sovekammeret fandtes ligeledes 1 kakkelovn med et bord og tre senge, hver til en værdi af 16 rdl. 5. Karlekammeret, som altså fandtes i stuehuset, indeholdt en enlig seng til 6 rdl. 6. I bryggerset var der installeret en kedel til 8 rdl. 7. I køkkenet fandtes forskelligt køkkentøj til 1 rdl., 3 mk. Krostuen omtales ikke som sådan. I det hele taget synes gården at have været normalt udstyret som de fleste bøndergårde i forrige århundrede. Gården havde følgende redskaber og besætning: Af køretøjer fandtes 3: En vogn med tilbehør af 30 rdl. og 2 arbejdsvogne til 25 rdl. Endvidere var der 3 plove, nemlig datidens gamle hjulplov af 2 rdl. og den moderne engelske svingplov af 4 r dl. Desuden 2 harver, 1 tromle, leer, skovle og spader. Det er af stor vigtighed at sammenligne gårdens dyrehold i de 2 omtalte skifter. Der er tale om en kraftig udvidelse. Således var hestebestanden i 1843 på i alt 6 stk., nemlig 2 hingste på 5 og 11 år, 2 plage samt en brun hoppe med føl i alt repræsenterende en værdi af 215 rdl. 5 år senere fandtes der blot I hingst og 2 hopper, altså den all ernødvendigstetrækkraft til gårdens drift. Kvægbesætningen består i 1843 af blot 4 køer, 1 stud og 1 tyr, hvorimod den i 1848 er blevet forøget til 8 køer, 3 stude og 1 tyr. Der er såvel i 1843 som i 1848 en snes får med tilhørende lam, der vurderedes t il den ringe sum af 50 rdl. Til gården hører der i1848 foruden de godt 5 tdr. htk., der på 5 år er opvurderet fra 1400 rdl. til 2000 rdl., følgende jordstykker: 1 parcel af htk. 0-1-1-½, 100 rdl. 1 huslod af htk. 0-0-0-2, 30 rdl. I hedelod af htk. 0-0-0-1, 25 rdl. 1 englod til en vurderingssum af 200 rdl. Alt i alt er der tale om en udvidelse og forbedring henimod en mere moderne og intensiv driftsform, hvilket må skyldes god indtjening pa krohold og landbrug eller optagelse af lån. Det er klart, at indtjeningen på de få år ikke kan være hele forklaringen, hvilket tydeligt aflæses i de i skiftet noterede gældsposter, der eksempelvis er følgende: Gæld til overformynderiet 300 rdl. Gæld til de fem børn af første ægteskab 800 rdl. Gæld for indkob af klædningsstykker 182 rdl. Til købmand Sandberg i Viborg 457 rdl. Til købmand Brasch og Bastrup i Hobro 7 rdl. Gæld til kancelliråd Lottrup for tiendekorn 21 rdl. Gæld til pastor Hasager i Laastrup, tiende 12 rdl. Gæld til forskellige långivere 75 rdl. I/2 års skatter 39 rdl. Folkeløn 120 rdl. Begravelsesudgifter 30 rdl. Begravelsesudgifter (henlægges til enken) 30 rdl. I alt beløber udgifter sig til 2273 rdl. hvor den 5 år tidligere blot var på 600 rdl., der var gæld til broderen Peder Andersen. Konklusionen er, at Anders Giversen har optaget store lån, som er blevet investeret i en større kvægbesætning samt indretning af krostue og gårdforbedring. Mette Kieldgård sad ikke enke længere end sommeren over, hvorefter hun giftede sig med Jens Jensen Præstgård fra Skringstrup, som overtog drift af gård og kro. Hermed var det slut med Giversen slægten på Skals kro. Slægterne på Krogården i Skals: Jens Andersen (Giversen) født ca. 1690. Anders Jensen (Giversen), 1724-1797. g. m. Birgitte Pedersdatter, født 1721. Anders Lund Andersen, 1760-1841. g. m. Dorthe Pedersdatter, 1772-1841. Anders Andersen Giversen, 1803-1848. g. m. Karen Nielsdatter, 1799-1843. gift anden gang med: Mette Christensdatter Kieldgård. Død 1880. Hun gift anden gang med Jens Jensen Præstgård. Død 1894. Anders Jensen Præstgård, død 1891. g.m. Anne Marie Sørensd. Villekold. 1850-1941. Hun gift anden gang med Christian Sørensen Worsøe. 1869-1957. Mette Cathrine Woesøe, født 1904. g.m. Sofus Allentoft, født 1902. Gert Allentoft, født 1936. Mange af oplysningerner angående Krogården i Skals er lånt fra Chr. N. Hansen, Småstykker trykt i "Fra Viborg Amt". |
| Far | Mor |
| Anders Lund Andersen Giversen | Dorthe Pedersdatter |
| Ægteskab | Børn |
| 15 Nov 1829 - Karen Nielsdatter |
1830 - Anders Andersen Giversen
1832 - Niels Andersen Giversen 11 Sep 1833 - Jørgen Andersen Giversen 1837 - Jens Andersen Giversen 30 Aug 1842 - Dorthe Marie Andersdatter |
| - Mette Christensdatter Kieldgård |
1843 - Dorthe Marie Andersdatter Giversdatter
1844 - Kristen Andersen Giversen 1845 - Karen Andersdatter Giversen 1847 - Karen Marie Andersdatter Giversdatter |
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 28 Maj 2001 |