Jens Peter Olsen
Jens Peter Olsen Jens Peter Olsen

DatoStedKilde
Født :24 Dec 1880Viborg-
Døbt :18 Apr 1881Viborg Domsogn-
Død :26 Apr 1960Dagmar, Montana, USA-
Begravet :01 Maj 1960Dagmar, Montana, USA-

Alder : 79

Noter : Jens Peter Olsen søn af landmand Anton Johan Olsen og Birthe Marie Andersen, 24 år, bliver født i Viborg den 24/12 1880. Han må have været svagelig som spæd idet han bliver hjemmedøbt den 12/2 1881 og derefter fremstillet i Domkirken den 18/4.
Faddere ved dåben var: arbejdsmand Jacob Olsen ( Barnets farbroder), karetmagersvend Erik Olsen, ungkarl Søren Andersen fra Tostrup (barnets morbroder), gårdmand Jens Krogs hustru fra Viborg Mark og småhandler Niels Jørgensens hustru.
Jens Peter Olsen udvandrede som 25 årig fra Låstrup til St. Angela, USA sammen med sin 20 årige broder, Thomas, den 5/6 1905. Han bosatte sig i Dagmar, Montana. Her blev han i 1907 gift med Klara Madsen og de fik mellem 1908 og 1931 ialt 10 børn, hvoraf de seks i 1998 er bosat i Montana, USA.
Jens Peter og Klara var hjemme i Danmark sammen med sønnen Leo i 1947. Under opholdet fejrede de i Viborg deres 40 års bryllupsdag med slægten herhjemme.
Viborg Stifttidende skriver følgende:
Dansk-amerikansk Ægtepar holdt " Uldbryllup " i Viborg.
En sjælden familiefest under et besøg på hjemegnen.
I disse dage er der her i Viborg blevet en usædvanlig familiefest, hvis midtpunkt var den 66-årige dansk-amerikanske farmer Jens Peter Olsen og hans hustru Clara Olsen , som samledes med deres søskende i Danmark på 40 års-bryllupsdagen. Fru Olsen, der blev født på Klarborg i Sjørslev som datter af gårdejer Carsten Madsen, drog ud for 42 år tilbage, i maj måned 1905, og hun har ikke været hjemme i den mellemliggende tid. Jens Peter er Viborgenser, søn af vognmand Anton Olsen. Hans bedstefar var også vognmand, en broder til vognmand Martin Olsen i St. Sct. Pederstræde.
Jens Peter Olsen og en broder, Thomas Olsen, rejste i februar måned 1905 til Texas, hvor de var jernbanearbejdere og postkørere. Så skiltes deres veje. Thomas tog til Colorado og senere til Chicago, hvor han fik arbejde ved elektricitetsværket. Jens Peter rejste til Syd Dakota og Dagmar, Montana hvor der findes en koloni på 250 danske familier. Her har han og hans hustru levet som hvedefarmer-folk siden 1907.
En beskeden start.
Starten var yderst beskeden, de begyndte med praktisk talt to tomme hænder. Ude på prærien, hvor jorden var gratis byggede de deres første hjen, en hytte af græstørv og ler, hvor de boede i 8 år, og hvor flere af deres børn kom til verden. Den førstfødte, en af drengene, som ses på vort billede, så dagens lys i 1908. Fru Olsen husker som det var i går at hendes mand måtte gå otte kilometer til deres nærmeste nabo, en gammel svensk kone, for at be om hjælp. Der var 150 km til den nærmeste læge. En anden gang var hun helt alene, Jens Peter var borte fra hjemmet for at se efter nogle kalve. Da han kom hjem, kunne hun fortælle at der var sket en glædelig begivenhed. Jens Peter måtte prøve lidt af hvert. Foruden det allerede nævnte har han været skov- og minearbejder, tallerkenvasker og fåreklipper. Den sidst nævnte beskæftigelse førte ham ofte langt bort fra hjemmet i månederne maj, juni og juli, og fru Klara måtte tage sig af farmen. Det var hun den rette til, hun pløjede med syv heste furer på tre kilometers længde og gik ikke af vejen for noget som helst. Mandens fravær fra hjemmet gav engang anledning til en morsom episode. Han blev i de tre måneder han havde med fåreklipningen at gøre hverken klippet eller barberet, og det havde til følge, at hun slet ikke kunne kende ham, da han vendte tilbage. Fru Olsen var den første danske kvinde i Dagmar, Montana. Hendes børn forstår dansk i både skrift og tale, og nogle af dem mestrer selv det danske sprog. Der var i sin tid en dansk skole, og der var danske gudstjenester. Nu er der ingen skole, og i kirken tales der kun dansk hver anden søndag. Der findes et dansk brodersamfund på 140 medlemmer. En del af danskerne stammen fra fra Hurup i Thy.
Fallit-og ny fremgang.
I 1930 kom tørken, og Olsens gik fallit. De måtte påny friste en hård tilværelse, men det lykkedes dem at beholde bedriften. de ugunstige år varede til regnen kom i 1938, og siden da har familien haft god fremgang. Jens Peter har i dag et hvedeareal på 2500 acres. Han har tre farme, den fjerneste ligger 20 km fra hjemmet. Hestekraften er naturligvis afløst af traktorer og mejetærskere. I de senere år har han arbejdet som overtaksationsmand ved haglskadeforsikringen, der jo sorterer under staten. Skaderne på hvedemarkerne kan være betydelige. man har vurderet ødelæggelser for 30000 dollars på en enkelt mark.
Af familiens ti børn har to af dem deltaget i den sidste verdenskrig. Den ene søn var med den første hærdivision, der kom til Japan. Kun han og een soldat mere reddede livet. En anden søn befandt sig som mariner på et transportskib ved Japan, da kapitulationen kom.
Festdagen i Viborg.
Jens Peter Olsen og hans hustru kom hjem til Danmark med "Gripsholm". Udrejsetilladelsen gælder kun for et halvt år, og de håber også at få tid til at tage et smut til Norge og Sverige. "Uldbryllupet" i Viborg blev fejret ved en frokost i Sørens Vinstue, hvori hans otte søskende deltog. Ved denne lejlighed fik Olsen overrakt et standerflag med indskrift. Om aftenen blev der festet med fru Olsens fem søskende, der allesammen undtaget broderen, Møller Madsen, som har overtaget Klarborg, er bosat i Viborg. Det skete ved en middag hos søsteren, enkefru Ingeborg Fjølner, Stc. Mathiasgade 98, hvor Clara Olsen modtog en gave bestående af et halssmykke med det danske rigsvåben. Både Olsen og hans hustru taler forbavsende godt dansk. Fru Olsen er meget bevæget over at gense det gamle land, og hun glæder sig også til at gæste sin fædrendegård. Jens Peter Olsen har allerede besøgt sit barndomshjem i Sct. Mogensgade, og han har truffet flere gamle soldaterkammerater i Viborg. Han er glædelig overrasket over forholdene i Danmark. Det gælder ikke mindst med hensyn til danskernes mad og beklædning. I Amerika er der ikke rationering, men det kan alligevel være vanskeligt at få tøj. Man må komme når der er noget, siger han. En ting som biler kan man ikke købe uden videre. Det gælder personbiler og især lastbiler."
---------


Senere var Jens Peter og Klara hjemme sammen med datteren Agnes Marie Yudysky født Olsen. Hun har en søn Leo Yudysky. Det lykkedes at finde ham på internettet og ved hans og Agneses hjælp at få detaljerede oplysninger om vore amerikanske fættere og kusiner.
Jens Peter Olsen døde den 26 april 1960 og blev begravet den 1 maj.

FarMor
Anton Johan OlesenBirthe Marie Andersdatter
ÆgteskabBørn
1907 - Klara Olsen - - Raymond Olsen
- - Harry Olsen
- - Edvin Olsen
- - Arthur Olsen
- - James Olsen
- - Leo Olsen
- - Agnes Marie Yudysky
- - Edith Olsen
- - Edna Olsen
- - Mabel Olsen

Jens Peter Olsen
* 24 Dec 1880
† 26 Apr 1960
Anton Johan Olesen
* 15 Mar 1860
† 08 Nov 1937








Birthe Marie Andersdatter
* 17 Okt 1856
† 11 Mar 1935
Jens Peder Olesen
* 07 May 1831
† 10 Sep 1879


Kirstine Marie Pedersdatter
* 30 May 1823
† 18 Dec 1879



Anders Sørensen Bust
* 13 Jun 1823
† 15 Okt 1906


Ane Kirsten Jensdatter
* 30 Apr 1826
† 16 Dec 1911
Ole Jensen
* 18 May 1803 - † 30 Aug 1866
Mette Marie Jørgensdatter
* 10 Oct 1802 - † 06 Dec 1880

Peder Jacobsen Lassen
* 26 Dec 1794 - -
Anne Marie Johannesdatter
* 25 Oct 1795 - -

Søren Andersen Bust
* 04 Nov 1790 - † 10 Jun 1841
Birthe Marie Hansdatter
* 30 Apr 1799 - † 25 Jul 1884

Jens Thomasen
* 14 Oct 1802 - † 25 Sep 1859
Gertrud Marie Jensdatter
* 06 Dec 1800 - † 11 Feb 1868

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage17 Mar 2004