Mette Kirstine Thomasdatter

DatoStedKilde
Født :1769Vesterbølle-
Død :04 Feb 1821Vesterbølle-

Alder : 52

Noter : Det er ikke lykkedes at finde Mette Kirstine Thomasdatters fødsel i Vesterbølle eller i Søkbæk, Ullits. Ved folketællingen 1787 er der kun een Mette Kirstine i Vesterbølle, og hun er på Præstegården og benævnt Andersdatter. Faderen hed Thomas Andersen Søkbæk, så det må være en fejlskrivning eller læsning.
Ser man på præstegårdens beboeres navne i 1787, så er der Poul Winding, sognepræst, i andet ægteskab. Hans hustru Else Marie Munch på 37 år, gift første gang og "afsindig". ( Hun dør som enke i 1812, 65 år gammel ). Der er i huset en datter på 18, Karen Borch Winding, af første ægteskab, og der er ni børn af andet ægteskab og de er fra 1 år til 15 år.
Der er 3 voksne tjenestekarle og een tjenestedreng på 13 år, "en øgdreng". Der er seks tjenestepiger: en stue-, en kokke-, en brygger-, en ugift amme, samt en barnepige, denne sidste stilling er Mette Kirstines og hun er 20 år. Hun har nok ikke haft det så let med alle de mange børn. Derudover var der en tjenestepige på 13 år, som "fårepige". Som logerende er nævnt Peder Winding, 57 år, afskediget captain af infanteriet på pension og hans frue Sophie Hedvig Lund på 54 år. Det blev vist til 24 personer boende på Præstegården. Og se så her hvad han mente om sine sognebørn:
Poul Winding, Vester Bølle-Øster Bølle. 20. november 1773.
Sandfærdig underretning om de i Vester- og Østerbølle sogne i svang gående laster eller misbrug til søn- og helligdagenes forsømmelse eller vanære.

1. I bemeldte sogne findes ligesom andensteds klinte iblandt hvede også her går laster i svang, og Guds ord agtes lidet af mange.
2. Nye misbrug kan ikke siges at have indsneget sig; thi endog den uforsvarligste er såre gammel.
3. En såre stor del af menighedens lemmer kommer sjælden i kirke og følgelig forsømmer og foragter Guds ord. Og når de derom advares og påmindes, har de aldrig mangel på undskyidninger.
4. Møllereiser, tørvekørsel og andet deslige arbejde for sig selv eller andre kalder man fornødenheds- og kærlighedsgerninger om søn - og helligdage, men hvorved dog mange forhindres fra at komme i kirke. I det ringeste kommer mølleren og hans folk her i sognet sjældent over 2 gange i kirke om året, nemlig når de vil til Guds bord, og de beråber sig på, at de ikke kan komme for deres møllegæster.
5. Har bonden noget at tale eller afgøre med sin hosbonde eller foged, da ved han ingen bekvemmere tid dertil end om søndagen. Og tjenestefolk har på sådan dag nok med at gå af by og besøge gode venner.
6. Sværgen og banden, drukkenskab og deslige er den største mængde så hengiven til, at de fast ikke mere agter det for synd. Og børnene lærer disse laster af deres forældre fra den spæde ungdom af.
7. Forældrenes dels armod dels uvilie gør, at skolerne forsømmes lige så meget af de unge som kirken af de gamle.

NB. At gudstjeneste opholdes ved lig, bryllupsfolk og deslige, har jeg ikke synderlig bemærket. Undertiden kan vel derved nogen ophold ske, men der kommer dog ved den leilighed nogle i kirke på den dag.

Da loven og forordninger klarlig nok forbyder ovenmeldte laster og misbrug og har bestemt straffen for samme, så fattes alene en bedre indretning af politivæsenet i ethvert sogn og by til lovens håndhævelse. Thi præstens hemmelige advarsel og påmindelse belees og foragtes kuns af den største del.
Baggrunden for en præste indberetning som ovenstående, og fra de fleste sogne lyder de vist temmelig samstemmende, var et led i forberedelsen til en påtænkt ny helligsdagsforordning til afløsning for den daværende fra 1735. Dette skete dog ikke før end i 1845.

Mette Kirstine bliver gift i år 1800 som ca 32 årig, med Jens Sørensen på 54 år. Hendes far Thomas Søkbæk er forlover. Den 6/12 samme år bliver datteren Giertrud Marie døbt i Vesterbølle kirke, båret af Birthe Marie Studstrup. Fadderne var Thomas Søkbæk af Glerup, Christen Degn samt Anders Stystrup og hustru alle af Knudstrup.
Jens Sørensen dør den 4/2 1810, og hun gifter sig med gårdmand Niels Knudsen i Knudstrup. Her bor Giertrud Marie da hun som 15 årig bliver konfirmeret i Vesterbølle kirke.
Mette Kirstine Thomasdatter dør i Knudstrup i 1821 som 52 årig.

FarMor
Thomas Andersen SøkbækMette Nielsdatter
ÆgteskabBørn
07 Feb 1800 - Jens Sørensen 06 Dec 1800 - Gertrud Marie Jensdatter
20 Jul 1810 - Niels Knudsen -

Mette Kirstine Thomasdatter
* 1769
† 04 Feb 1821
Thomas Andersen Søkbæk
* 19 Jul 1739
† 01 Jan 1809








Mette Nielsdatter
* 07 Oct 1742
† 29 Apr 1810
Anders Jensen Søkbæk
* Abt 1705
† 04 Sep 1763


Maren Laustdatter
* Abt 1705
-



Niels Nørgård
* 1689
† 1747



-
-
Jens Nielsen Søkbæk
* 1681 - † 27 Jun 1752
Anne Nielsdatter
* 25 Maj 1684 - † 1747

Laust Andersen
* Abt 1676 - † 14 Apr 1715
NN NNsdatter
- - -

Christen Nørgård
* Abt 1660 - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage17 Mar 2004