Noter : Anders Pedersen Bust fra Hørup er fadder i Bjerregrav kirke for Peder Thybos datter Ane og for Peder Thybos søn i 1739. Han er forlover for Kirsten Christensdatter og Peder Sørensen fra Holmgård i 1749 og for sin egen datter, Ane Andersdatter og Søren Svennichsen i 1753. Hans hustru står fadder i 1745. Anders Busts fødested og år kendes ikke, ej heller hvor og hvornår han dør. Han er nok en tid i Tostrup og en anden periode i Hørup, han er nok fæster under Holmgård. Der er megen samkvem mellem de to steder, Hørup mølleren er gift med Thomas Jensens datter fra Tostrup, og navnet Lauge forekommer i Hørup. Holmgård har sikkert udover Ugelrisgården ejet andre fæstegårde i Tostrup.
Peder Andersen Bust dør 1804 i Tostrup som 67 årig og er derfor født omkring 1735. Christen Andersen Bust bor også i Tostrup. Ved folketællingen 1787 står der, hyrde, 44 år. Han er gift med Maren Pedersdatter på 38 år og der er 5 børn. Ved hans død 1847 som 74 årig bliver han benævnt som fattiglem. Inger Andersdatter er gift med Mads Damsborg i Hørup og hun er fadder ved broderen Christens Bust børns dåb. Peder og Christen er nok brødre og faderen må hedde Anders Bust..
|