Noter : Vistislægtens dybe rod i Fjends Herreds befolkning går tilbage til 1400 tallet, da slægtens stamfader en vis Christiern må have levet. Sønnen Westi Cristiernssen var den 3 april 1493 foged på Fjends herreds ting. Den 2 juli 1496 nævnes han i samme stilling, da han denne dag optrådte som vidne på Viborg landsting. Den 19 april 1502 nævnes han igen som tinghører, da Ørslevkloster fik udstedt vidne om at fire gårde i Vinkel by, Højslev sogn, var indværget til klosteret som dets rette ejendom. Wisti er derfor nok født i årene 1440-50. Herredsfogederne og herredsskriverne på den tid synes alle at være født eller bosiddende på egnen, og den Christiern Wistisen, boende i Sjørup, Vroue sogn, der den 7 november 1515 var tingmand i en sag angående lovhævd på Bregendal i Fly sogn, og som 1532 nævnes i "Maadgård", var uden tvivl Westi Cristiernssen søn. Sammen med herredsfogeden Christiern Cristiernssen fra Sparkjær omtales Christiern Wistisen den 17 juli 1537, som herredsskriver på Fjends herreds ting. Adkomster: Anders Vistisen bd, g m Anne, Jep "Hudes" (Hvids) datter fra Studsgård s ; u 1547-533 En oversigt over gamle jydske tingvidner fra 1888 viser at Nis Vistisen i Ørsse er dannemand på Skodborg herredsting den 16/12 1476 og Nis Vistisen fra Bøgling (Flynder) igen den 7/2 1491. Wisty Nielsson i Hadderup er dannemand den 15/9 1496, og Visty Christensen i Torsted den 28/8 1533. Skøder: Af Kronens skøder fra 1892 fremgår det at Niels Wistisen i Hesselbierriggaard den 21 januar 1543 i Viborg får tilladelse til at beholde 1 Halvgaards Eje i den tredie Part i Høestrup i Hadderup sogn, Ginding herred paa samme betingelser som før Fejden. Denne Niels er nok søn af dannemanden Wisti fra 1496, og måske sønnesøn af Nis fra 1476. Visti Stagesen vidner i 1307 på Han Herreds ting angående fiskeri i Torslev dyb. Bent Vestesen er nævnt blant 160 danske Riddere, Væbnere og Bønder i Rostok i 1302. Ture Vestesen er nævnt sammen med 10 riddere og 11 væbnere og bønder i 1314 hvor de på Viborg Landsting bliver dømt til fortabelse af liv og gods for oprør mod kongen i Nørrejylland. |