Noter : Jacob er nok født omkring 1640 og måske død inden 1685 hvor kirkebogen begynder og ihvertfald inden 1702. Datteren Inger Nørriis bor hos farbroderen Niels Nielsen på Sortbjerggård da hun bliver gift med Niels Skrædder af Hald i 1702. Ifølge Trap Danmark eksisterede denne gård ikke længe efter 1685. Navnet Sortbjerggård fortsætter dog et par generationer endnu. Udfra Ørslevgårds godsarkiver (G 201-1) ses det at Niels Nielsen boende på Sortbjerggård, den 19/7 1700 sælger den anpart i Lundøgård i Fjends herred til General Johan Rantzov som ejet af min salige bror, Christen Nielsen Klindt, som boede og døde i Ålborg den 23/6 1699. Jordebogen fra 1719 viser at Christen Christensen Sortbjerggård i Hald har hartkorn 4-6-0-1, ligeledes i 1724. I 1760 og 1768 er det Niels Sortbjerggård, der er nævnt med samme hartkorn. |