Noter : Jens blev ved dåben båret af Karen Laursdatter. Faddere var: Peder Jepsen og Johanne Jepsdatter samt Maren Nielsdatter og Johan Christensen. Af Jens Østergårds slægtsbog fra 1948 omhandlende "Lille Tårup Gårde" fremgår: I Ravnstrup by fæster 1752 en ung mand ved navn Jens Nielsen, født i Ravnstrup, et hus, der ligesom de øvrige gårde og huse i Ravnstrup hører under bispesædet i Viborg. Bispen har stillet ham i udsigt, at han kan få en gård i fæste; det sker fyldest i 1760, da han af biskoppen får Vestergård i Ravnstrup i fæste. Jen Nielsen er gift med Birgitte (Birthe) Sørensdatter ligeledes født i Ravnstrup. Hun er datter af Søren Andersen Boel, der da havde denne gård matr.nr 9 i Ravnstrup i fæste. Søren Boel er gift to gange. navnet på hans første hustru, Birgittes moder, kendes ikke. Efterkommere af Søren Boels 2. ægteskab med Mette Christensdatter levede ved denne bogs udgivelse fortsat på denne gård og i den omliggende egn. |